| |
El período embrionario (Las primeras 8 semanas)
Desarrollo embrionario: Las primeras 4 semanas
Capítulo 3 Fecundación
|
| |
| Biologisk set
"begynder menneskets udvikling
med befrugtningen",
hvor en kvinde og en mand
hver leverer 23 af deres egne
kromosomer,
som kombineres ved forening
af deres kønsceller.
En kvindelig kønscelle kaldes
i daglig tale et "æg",
men den korrekte betegnelse er oocyt.
Den mandlige kønscelle er
almindeligt kendt som en "sædcelle",
mens den korrekte betegnelse
er spermatozo.
Når en oocyt frigøres fra
kvindens æggestok eller ovarie
i en proces, der kaldes ægløsning
eller ovulation,
forenes oocytten og spermatozoen
i en af æggelederne,
ofte også kaldet ovidukterne.
Æggelederne forbinder
kvindens æggestokke
med hendes uterus eller livmoder.
Det encellede embryo, som kommer
ud af det, kaldes en zygote,
hvilket betyder "det, der er
forenet eller sammenføjet".
|
Capítulo 4 ADN, división celular y factor temprano de embarazo
|
| |
| Zygotens 46 kromosomer
udgør den unikke første udgave
af det fuldstændige genetiske
blåtryk til et nyt individ.
Denne dispositionsplan består af
stramt spiralrullede molekyler,
der kaldes DNA.
De indeholder instrukserne
til hele kroppens udvikling.
DNA-molekyler ligner en snoet stige,
som kaldes en dobbeltspiral.
Stigens trin udgøres af molekylepar
eller basisstoffer, som hedder
guanin, cytosin, adenin og thymin.
|
| Guanin danner kun par med cytosin
og adenin med thymin.
Hver menneskecelle indeholder
cirka 3 milliarder
af disse basispar.
En enkelt celles DNA indeholder
så megen information,
at en liste med begyndelsesbogstavet
på hver basis ville fylde
over 1,5 millioner tekstsider!
Hvis rettede en enkelt
menneskecelles DNA ud,
ville det måle 3 1/3 fod
eller 1 meter.
|
| Hvis vi kunne rulle al DNA'en
i en voksens 100 trillioner celler ud,
ville den være over 100 milliarder km lang.
Det svarer til afstanden fra
jorden til solen og tilbage igen
340 gange.
|
| Mellem 24 og 30 timer
efter befrugtningen
gennemgår zygoten
sin første celledeling.
Ved en proces, som kaldes mitose,
deles en celle i to,
to i fire og så videre.
|
| Allerede mellem 24 og 48 timer efter,
at befrugtningen er begyndt,
kan graviditet konstateres ved
påvisning af et hormon, der kaldes
"tidlig graviditetsfaktor",
i moderens blod.
|
Capítulo 5 Etapas iniciales (mórula y blastocito) y células madre
|
| |
| Celledelingen fortsætter,
og 3 til 4 dage efter befrugtningen
har embryoet antaget kugleform
og kaldes nu morula,
hvilket betyder morbær.
Inden for 4 til 5 dage opstår der
et hulrum i denne cellekugle,
og embryoet kaldes nu en blastocyst.
Cellerne inden i blastocysten
kaldes den indre cellemasse,
og herfra udvikles hovedet og
kroppen samt andre vitale strukturer
hos det menneske,
der er under udvikling.
Cellerne i den indre cellemasse
kaldes embryoniske stamceller,
fordi de har evnen til
at skabe hver eneste
af de mere end 200 celletyper,
som findes i menneskekroppen.
|
Capítulo 6 1 a 1½ semanas: implantación y gonadotropina coriónica humana (GCH)
|
| Efter turen ned gennem æggelederen
sætter embryoet sig først fast
i livmodervæggen.
Denne proces, der kaldes
implantationen, begynder 6 dage
efter befrugtningen og er afsluttet
10 til 12 dage efter befrugtningen.
Celler fra det voksende embryo
begynder at producere et hormon,
der hedder humant
choriongonadotropin eller HCG
det stof, som de fleste
graviditetstest reagerer på.
HCG får svangerskabshormoner
til at afbryde den normale
menstruationscyklus,
så graviditeten kan fortsætte.
|
Capítulo 7 La placenta y el cordón umbilical
|
| Efter implantationen skaber
celler fra blastocystens periferi
en del af den struktur, som kaldes
moderkagen eller placenta
og fungerer som grænseflade
mellem moderens og embryoets kredsløb.
Moderkagen forsyner det vordende
menneske med ilt, næringsstoffer,
hormoner og medicin fra moderen,
og den fjerner alle affaldsstoffer
og forhindrer, at moderens blod
blandes med fostrets
på embryo- og foetus-stadiet.
Moderkagen producerer også hormoner
og opretholder på disse stadier
en legemstemperatur,
som er lidt højere end moderens.
Moderkagen kommunikerer
med det vordende menneske
via blodkarrene i navlestrengen.
Moderkagen har en evne til at bevare liv,
som er på højde med,
hvad en moderne
intensivafdeling kan yde.
|
Capítulo 8 Nutrición y protección
|
| |
| Inden 1 uge
danner nogle celler
i den indre cellemasse
to lag, der kaldes
hypoblasten
og epiblasten.
Af hypoblasten dannes
blommesækken,
som er en af de strukturer,
gennem hvilke moderen i den
tidligste fase forsyner
embryoet med næringsstoffer.
Celler fra epiblasten danner
en membran, som kaldes fosterhinden,
inden for hvilken embryoet
og senere fostret
udvikler sig indtil fødslen.
|
Capítulo 9 2 a 4 semanas: capas germinales y formación de órganos
|
| |
| I løbet af cirka 2 1/2 uge
har epiblasten dannet
3 specialiserede vævstyper
eller kimlag,
der hedder ektoderm,
endoderm,
og mesoderm.
Ektodermen er ophav
til adskillige strukturer,
herunder hjerne,
rygmarv,
nerver,
hud,
negle
og hår.
Fra endodermen stammer
åndedrætssystemets
og fordøjelseskanalens indre overflader
og dele af større organer
såsom lever
og bugspytkirtel.
Mesodermen danner hjerte,
nyrer,
knogler,
brusk,
muskler
blodceller
og andre strukturer.
|
| Inden 3 uger
deles hjernen i 3 primære dele,
som kaldes forhjerne,
midthjerne
og baghjerne.
Udviklingen af åndedræts-
og fordøjelsessystem
er også i gang.
|
| Når de første blodceller
kommer til stede i blommesækken,
dannes der blodkar
i hele embryoet,
og det rørformede hjerte opstår.
Næsten umiddelbart
derefter folder det hastigt voksende
hjerte sig sammen om sig selv,
og separate kamre
begynder at udvikles.
Hjertet begynder at slå
3 uger og 1 dag
efter befrugtningen.
Kredsløbet er det første
af kroppens systemer
eller den første gruppe
forbundne organer,
der bliver funktionsdygtig.
|
Capítulo 10 3 a 4 semanas: el plegamiento del embrión
|
| |
| Når der er gået mellem 3 og 4 uger,
begynder der at tegne sig
et billede af kroppens opbygning,
samtidig med at hjernen,
rygmarven,
og embryoets hjerte
bliver lette at identificere
ved siden af blommesækken.
Hurtig vækst får det relativt
udstrakte embryo til at folde sig sammen.
I forbindelse med denne proces
indlemmes dele af blommesækken
i fordøjelsessystemets
indvendige overflade
og danner
det vordende menneskes
bryst- og bughule.
|
Este programa se distribuye en los Estados Unidos y Canadá por National Geographic y EHD.
[obtenga más información]
